ILLUMINATING Self Tan Mitt er det perfekte match til ILLUMINATING Exclusive Self Tan Foam! Det er en blød handske, der nemt fordeler selvbruneren på kroppen uden at efterlade pletter eller striber. Handsken kan bruges på begge hænder, da produktet kan påføres på begge sider. Du kan derved skifte mellem hænderne, når du påfører selvbruneren på kroppen, hvilket sikrer et jævnt resultat. Køb din selvbrunerhandske sammen med vores ILLUMINATING Exclusive Self Tan Foam, så har du alt hvad du skal bruge for at opnå den mest naturlige og strålende glød.

LYKKEGAARD

SOL-SERIEN

ALT HVAD DU SKAL VIDE OM SOL

Børnevenlig solbeskyttelse

Aftersun VS Bodylotion

Koralvenlig solbeskyttelse

Tryk for at vide mere

EFTERÅRSFAVORITTER

FIND DIN HUDTYPE

Læs om din hudtype her og få gode råd fra vores hudekspert, så du kan få den bedste pleje til dig og din hud.

LÆS MERE

FIND DIN HUDTYPE

NYT PÅ VORES BLOG

Læs mere om produkterne, interviews med trofaste LYKKEGAARD kunder og meget mere.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

@LYKKEGAARDCARE

Indhold, der kan skjules

Hvad gør produkterne funktionelle?

Vi har udvalgt de bedste certificerede olier og ekstrakter, som forskning har vist vil tilføre den bedste pleje til huden. De certificeringer, vi har valgt at arbejde med, sikrer, at vores produkter ikke indeholder farlige kemikalier, der kan skade huden eller kroppen. 

Produktserien er skabt til alle hudtyper, der har brug for en sund og naturlig hudpleje. Her vil du opleve milde produkter, der renser huden, beskytter den og sikrer at den ældes yndefuldt. 

Hvilke certificeringer arbejder I med?

Vi har valgt at samarbejde med seks certificeringer i denne produktserie, fordi vi på én og samme tid både ønsker den sundeste og bedste pleje for dig - og også at skåne naturen. 

Certified Vegan

Denne certificering er din garanti for, at alle produkter fra LYKKEGAARD er fri for både dyreforsøg og animalske ingredienser. 

Nordic Swan Ecolabel

Svanemærket hjælper os med at gøre det nemmere for dig at vælge de miljømæssigt bedste produkter, der ikke skader mennesker eller naturen.  

Asthma Allergy Nordic

Produkterne, som bærer Astma-Allergi-mærket forsikrer dig om, at produktet ikke indeholder parfume. Disse produkter er derfor særligt gavnlige for dem med astma, allergi eller anden følsomhed.  

One Tree Planted 

En nonprofit organisation, som vi samarbejde med ved at plante træer i hele verden, på særligt udvalgte steder, hvor naturen har brug for ekstra hjælp til at regenerere sig selv.

Ocean Care - Recycled Plastic 

Hos LYKKEGAARD tager vi del i at bevare verdenshavene og har derfor valgt at alt emballagen i hudplejeserien er lavet af genbrugsplast. 

Forest Stewardship Council 

Eksperter fra de miljømæssige, økonomiske og sociale sfærer fremmer ansvarlig forvaltning af verdens skove. 

Alle disse certificeringer hjælper dig med at træffe det bedste valg i forhold til dine hudplejeprodukter. Vi har meget høje ambitioner, og certificeringerne fungerer som et officielt bevis på, at vi overholder de højeste standarder i branchen.

Læs mere her

Hvad gør LYKKEGAARD unik?

Vi har valgt at arbejde med så mange certificerede ingredienser som overhovedet muligt. Det har resulteret i de lækreste hudplejeprodukter med høj funktionalitet - alt sammen kvalitetssikrede af nogle af de bedste certificeringsinstanser i verden. 

Vi har fjernet alt det usunde: Farvestoffer, dårlig emballage, giftige kemikalier, dyreforsøg og alt andet skidt, skrapt og skadeligt. Dette sørger både for at din hud ikke bliver skadet udenpå, men heller ikke indeni.

Derudover har vi valgt ikke blot at give dig den bedste hudpleje, men også at hjælpe naturen ved at bruge genbrugsemballage og plante et træ for hvert solgt produkt.

Skal jeg bruge hele hudplejeserien?

Lidt er altid bedre end ingenting!

Vi anbefaler naturligvis at bruge vores produkter til alle trin i din hudplejerutine, da vi ikke kan vide hvad andre produkter indeholder af ingredienser, og hvordan de spiller sammen med vores.

Man skal dog starte et sted, især når det gælder noget helt nyt. Derfor anbefaler vi, at du starter ud med tre basale men effektive produkter. Vores Cleansing Foam, Micellar 3in1 og til sidst vores Anti-Pollution dagcreme. Så er du sikker på at give din hud nok antioxidanter og vitaminer til at beskytte sig selv i dagligdagen. Læs mere om vores ingredienser under hovedmenuen.

Sund hud skaber velvære.

Hvilke hudtyper virker serien til?

Hudplejeserien er egnet til næsten alle hudtyper, da alle produkterne er meget milde og indeholder certificerede og nærende ingredienser. Uanset om du har tør, fedtet eller normal hud, så får du med LYKKEGAARD en mild og effektiv hudplejeserie.

Du finder effektive produkter der renser huden men beholder de sunde bakterier, fjerner ophobninger af snavs, beskytter mod forurening og reducerer aldringstegn. 

Derudover kan du også finde produkter der stimulerer blodcirkulationen, balancerer hudens pH-værdi og forsyner huden med fugt. Dette er alt sammen afgørende for at opnå en sundere hud, uanset hvilket hudtype du har. 

Er serien beregnet til alle aldre?

Vores produkter er for alle! Kvinder, mænd, unge og ældre. 

God hudpleje med nærende ingredienser anbefales til alle, uanset alder og køn, og vi har derfor skabt en hudplejeserie, som giver huden det, den har brug for. Med en tilføjelse af certificerede aromaer, der skaber en følelse af luksuriøs velvære. 

Både ung og ældet hud kan have glæde af Age Gracefully og Anti-Pollution-produkterne. Samtidig kan en god scrubmaske også gavne ved f.eks. ansigtsbarbering.

Læs mere om aldersgrupper her

Hvilke ingredienser er der i serien?

Vores produkter indeholder ikke blot udvalgte naturlige ingredienser, men udelukkende naturligt afledte og certificerede økologiske ingredienser, som alle er certificerede af Nordic Swan Ecolabel. 

Under hvert produkt kan du læse om indgredienserne, og du kan finde et samlet overblik over vores nøgleingredienser i oversigten her

Har I nogle must-have produkter?

Hvis vi kunne, ville vi selfølgelig anbefale dig alle vores produkter. Men hvis man foretrækker en lidt kortere hudplejerutine eller blot ønsker at vide hvilket produkter, der er must-haves i en hudplejerutine, så har vi tre produkter, som vi mener er uunværlige: 

Micellar 3in1 Face Tonic

Dette produkt har tre funktioner i ét: den renser, fjerner makeup og fugter huden. Det er et meget skånsomt produkt og kan derfor bruges til alle hudtyper. Den er med til at opfriske huden ved at stimulere blodcirkukationen og virker både kølende, beroligende og astringerende. Den fjerner den grå kalk fra vandet efter afrensning, hvilket forhindrer huden i at tørre ud. Derudover hjælper tonicen også med at genoprette hudens naturlige pH-værdi, hvilket er afgørende for en sundere hud. 

Purifying Facial Scrub Mask

Alle hudtyper har gavn af denne ansigtsscrub, da den fornyer huden og blidt afslører en sundere hudoverflade. Alle bør anvende en ansigtsscrub 1-2 gange om ugen for at holde huden ren og frisk. Masken indeholder små korn, der ved massage på hudens overflade fjerner døde hudceller og andre belægninger. Der bliver automatisk også sat gang i blodcirkulationen og derved efterlades huden frisk, blød og varm. Ved fjernelse af de døde hudceller vil huden nemmere kunne optage de efterfølgende cremer, olier og masker. 

Det skal også nævnes, at scrubbens korn kommer fra vulkansten og derfor ikke skader afløb og vandforsyning, når masken vaskes af, fordi den ikke indeholder mikroplast.

Anti-Pollution Protective Face Cream 

Denne ansigtscreme beskytter huden mod vejr, smuds og forurening, som ødelægger hudens naturlige beskyttelseshinde og fremskynder aldringsprocessen. Cremen er god til alle hudtyper, da den er fugtbevarende og nærende, men samtidigt trænger hurtigt ind i huden. 

Har I nogle tips til at holde huden sund?

Vi har naturligvis nogle gode tips til, hvordan man bedst muligt holder huden sund. Her handler det både om det indvendige og udvendige. En god hudplejerutine og generelt kærlig pleje af din hud kan gøre underværker for at holde huden sund og blød.  

Ansigtsmassage: 

Regelmæssig ansigtsmassage reducerer ældning af huden, da det stimulerer produktionen af kollagen og holder muskulaturen i form. Massagen bidrager derudover til at lede affaldsstoffer væk fra cellerne og ud i blodbanen, hvilket fornyer huden og efterlader den klar og frisk. Samtidig bliver blodcirkulationen stimuleret, og det betyder, at der kan transporteres frisk ilt og næringsstoffer ud til cellerne. Ansigtsmassage fremmer til slut også arbsorberingen af produkter, så effekten af produktets ingredienser øges. 

LYKKEGAARD anbefaler: at massere ansigtet med CALMING Hydration Facial Oil eller REVITALIZING Moisture Night Cream, da de indeholder ekstra fugt. 

Masser af fugt:

Huden indeholder meget væske, som kollagenet i huden binder sig til. Det holder huden elastisk og fleksibel. Hudens væskeindhold aftager dog med alderen, og huden bliver derfor også mere slap og usmidig, hvilket er med til at gøre den rynket. Det er af den grund en god idé at bruge hudplejeprodukter, som er fugtighedsbevarende - samt at drikke en masse vand. 

LYKKEGAARD anbefaler: 3in1 Micellar Face Tonic, Anti-Pollution Protective Face Cream og Age Gracefully Hyaluronic Acid Power Cream, som alle tre er med til at opretholde fugten i huden ved hjælp af nærende ingredienser. 

God hudpleje:

Det er vigtigt med en god og sund hudpleje, da huden har brug for pleje til at opretholde eller genskabe smidighed og fugtighed. Huden har samtidig mange funktioner til at beskytte kroppen. Den fungerer bl.a. som et depot for fedt, vand og D-vitamin og derudover som en barriere mod ydre påvirkninger som snavs, bakterier, varme og kulde. Derfor er det vigtigt, at huden er i balance og får den pleje, den har brug for.   

Hvorfor skal jeg bruge produkter, der beskytter mig mod forurening?

I dag lever de fleste af os i storebyer, hvor luften er meget forurenet. 

Forurening ødelægger både hudens naturlige beskyttelseshinde, giver forstoppede porer og uren hud. Derudover fremmer det oxidativ stress, som er med til at nedbryde vores kollagen i huden - en proces som fremmer tidlige rynker. 

Det anbefales derfor, at man beskytter huden mod forurening. Dette kan gøres ved at bruge hudplejeprodukter, som er rige på antioxidanter og dermed fjerner ophobninger og beskytter huden mod forurening. Det reducerer både forstoppede porer, uren hud og tidlige rynker. Stort set alle vores produkter har ingredienser i sig som naturligt birdrager med antioxidanter. Læs mere om vores ingredienser her. 

Kan man bruge serien, hvis man lider af astma eller allergi?

Hvis du lider af astma, allergi eller anden overfølsomhed, har vi nogle produkter, der er specielt egnede til dig. De er certificeret af Astma-Allergi Danmark, der sikrer, at produkterne ikke indeholder parfume og særligt skadelige stoffer. 

Det drejer sig om:

MICELLAR 3in1 Face Tonic

REFRESHING Facial Cleansing Foam

PURIFYING Facial Scrub Mask   

SENSITIVE Gentle Intimate Wash

Det skal også nævnes at alle produkterne fra LYKKEGAARD er Svanemærkede.

Klub Lykke

Bliv en del af Klub Lykke her og modtag eksklusive tilbud og tips, specielt til dig. Psst.. lige nu har du mulighed for at få 15 % på din første ordre.