THE TALK - Vinterbadning og hudplejerutine med Caroline Lykkegaard

Vinterbadning med Caroline Lykkegaard  

Caroline Lykkegaard er som flere og flere danskere blevet en hyppig vinterbader. Det kolde gys kan for mange virke som en aktivitet der kræver mod og en stor grad af mental forberedelse. For andre, kan vinterbadning være terapeutisk og en nærmest lykkebringende oplevelse, som giver et boost af energi.

Caroline tilhører den sidstnævnte gruppe, og finder stor glæde i at vinterbade. Vi har stillet hende en række spørgsmål om hendes vinterbadningsrutine, og om hvilke produkter hun holder af at bruge, i forbindelse med et koldt dyp i havet.

HVORDAN BLEV DU INTRODUCERET TIL VINTERBADNING?
Jeg har altid været fascineret af vinterbadning, da mine forældre bor ved vandet og der er meget aktivitet blandt folk i det område i Århus. For et par år siden meldte de sig ind i Skødshoved Vinterbadeklub, hvor vi ofte tog afsted som familie og fik en dukkert. Det var en oplevelse som virkelig gjorde indtryk.  

ER DU MEDLEM AF EN VINTERBADE-KLUB? HVORFOR?
Jeg meldte mig ind i Aarhus Ø vinterbadeklub i sommeren 2020, og derfor er det min første sæson som aktivt medlem. Jeg er medlem fordi det giver en unik følelse af fornyet energi, velvære og ro. Det fungerer nærmest som en terapeutisk oplevelse med tre ture i havet, samt to ture i sauna.

HVAD ER DIN ALMINDELIGE VINTERBADNINGSRUTINE?
Min rutine starter ud med en stor flaske vand, som jeg drikker en halv time før jeg tager mit første dyp. Jeg skyller mig under den kolde bruser og går derefter i vandet, prøver at undgå at få vådt hår og tager et par svømmetag. Herefter laver jeg et par udstrækninger og mærker min krop sitre inden jeg går ind i saunaen. Her sidder jeg oftest ti minutter og tager dybe indåndinger og drikker mere vand. Det er oftest svært at få varmen helt ud i tæerne og fingerspidserne, derfor laver jeg ofte nogle strækøvelser, så varmen virkelig kan tage fat. Efter den sidste tur i havet smutter jeg under den kolde bruser og hopper i hyggesættet. Jeg benytter primært brusere og omklædningsrummene udenfor, så der ikke er for stor temperaturforskel før og efter badningen. 

 

HVAD ER FOR DIG DET BEDSTE VED AT VINTERBADE?
For mig, er det bedste ved at vinderbade, den mulighed det giver at glemme tid og sted. Jeg føler tiden står helt stille og alle tanker forsvinder når jeg sidder i saunaen. Efter et dyp i det kolde hav føler man sig uovervindelig, og kroppen føles stærkere end nogensinde. Samtidigt er der også et socialt element i min vinterbadning, for oftest er jeg dernede med min veninde. Vi meldte os ind i klubben sammen og vi elsker at deltage i klubbens arrangementer, såsom saunagus på ugentlig basis.

HVILKE PRODUKTER BRUGER DU NORMALT EFTER EN TUR I HAVET?
Når jeg kommer hjem hopper jeg en tur i varmt bad. Den høje temperatur åbner hudporerne, hvor toksiner, olie og snavs nemmere kan komme ud, hurtigt og effektivt. Derfor benytter jeg LYKKEGAARD ENERGIZING Natural Body Scrub til at fjerne døde hudceller. Herefter vasker jeg saltvandet af med LYKKEGAARD RELAXING Moisture Body Wash. Til sidst smører jeg kroppen ind i LYKKEGAARD BALACING Nuture Body Lotion og anvender LYKKEGAARD CALMING Hydration Facial Oil til ansigtet, som ellers kan være meget tør efter en tur i havet.

HVORDAN KAN DU MÆRKE EN FORSKEL PÅ HVORDAN DIN HUD SER UD FØR/EFTER ET DYP I HAVET?
I takt med kroppens choktilstand i begyndelsen af første dyp føles huden helt følelsesløs. Det er en underlig let følelse man får i kroppen, men mest af alt bagefter. Man kan med det samme mærke at hjerterytmen stiger og blodet pumpes hurtigere rundt i kroppen. Dermed mere ilt og næringsstoffer til huden, og dette er lige så energifyldt som at løbe en tur.

KAN DU MÆRKE FORSKEL PÅ DIT HUMØR EFTER?
Jeg kan mærke at jeg sover bedre hvis jeg bader om aftenen. Det er nærmest udmattende og afslappende på samme tid. Jeg falder derfor helt ned i gear efter en badetur, og bliver hurtigere træt. Hvis man bader om morgenen er det som om batteriet har fået et ekstra boost til resten af dagen. Bedre end tre kopper kaffe!

KAN VINTERBADNING FOR DIG BETEGNES SOM SELF-CARE? ELLER HVORDAN VÆLGER DU AT GØRE DET?
Vinterbadning for mig er lig med selvforkælelse, og derfor prioriterer jeg at gøre det som et treatment for mig selv. Det er befriende og hyggeligt, at sidde sammen med andre vinterbadere i en sauna, hvor man kommer tæt på hinanden uden egentlig at kende hinanden. Det giver anledning til nogle gode snakke og hyggelige momenter.