UV-guide
Det er vigtigt at forstå, hvad UV stråler er, og hvordan de påvirker din hud. Det er med til at afgøre, hvornår og hvor meget solbeskyttelse du skal bruge, ved at kigge på UV-indekset og derved undgår du også at blive solskoldet. Læs mere om UV-stråler og hvordan de påvirker din hud her.

UVA-stråler
UVA-stråler udgør 95% af de ultraviolette stråler, der rammer jordens overflade. De passerer gennem skyer og glas, og hudens øverste lag, epidermis. De kan ikke mærkes og kan derfor ikke give solskoldning, men er alligevel skadelig mod huden. De kan forandre cellerne i hudens dybere lag, fremme slap og rynket hud samt solallergi og pigmentforandringer.
UVB-stråler
UVB-stråler udgør 5% af de ultraviolette stråler, der rammer jordens overflade. De har et meget højt energiindhold og bremses af skyer og glas, men strålerne har stadig den største skade på hudens øverste lag, epidermis. UVB-stråler giver huden den brune farve, også kaldet melanin, men kan også give forbrændinger og allergiske reaktioner.
Både UVA- og UVB-stråler kan findes hele året rundt og de kan begge føre til udvikling af hudkræft.

UV-indeks
UV-indekset er med til at afgøre risikoen for at blive solskoldet ved at fastsætte solens ultraviolette-stråling. Jo større UV-strålingen, des bedre skal vi passe på, når vi bevæger os rundt i solens varme stråler. Solens UV-stråling er normalt højst midt på dagen, hvor solen står højst på himlen. Det anbefales derfor at bruge solbeskyttelse når klokken rammer 12 og indtil 15. Hvis du bevæger dig rundt i solen i dette tidsrum, er der stor risiko for at få solskader som solskoldning og soleksem.
Hvornår er der risisko for at blive solskoldet?
Som sagt afhænger risiskoen for solskoldning udlukkende af, hvor høj UV-indekset er. 1-2 = lav 3-5 = moderat 6-7 = højt 8-10 = meget højt Du skal bruge solbeskyttelse når UV-indekset er på 3 og over.

UVA-stråler
UVA-stråler findes hele året rundt og udgør 95% af de ultraviolette stråler, der rammer jordens overflade. De passerer gennem skyer og glas, og hudens øverste lag, epidermis. UVA-stråler kan ikke mærkes og kan derfor ikke give solskoldning, men er alligevel skadelig mod huden. De kan forandre cellerne i hudens dybere lag, dermis, på lang sigt. Det kan føre til ændring i kollagen- og elastin fibrene, som gør at huden bliver slap og mister sin spændstighed, så huden ældes hurtigere. Derudover kan det føre til sol allergi, hvor huden nemt bliver irriteret med eksem, rødme og kløe. Der kan også opstå pigmentforandringer, og dermed er huden mindre beskyttet. Udvikling af hudkræft kan i værste fald forekomme i det senere liv.

Hvornår er der risisko for at blive solskoldet?
Som sagt afhænger risiskoen for solskoldning udlukkende af, hvor høj UV-indekset er.
1-2 = lav
3-5 = moderat
6-7 = højt
8-10 = meget højt
Du skal bruge solbeskyttelse når UV-indekset er på 3 og over.

UVB-stråler
UVB-stråler udgør 5% af de ultraviolette stråler, der rammer jordens overflade. De har et meget højt energiindhold og bremses af skyer og glas, men strålerne har stadig den største skade på hudens øverste lag, epidermis. UVB-stråler giver huden den brune farve, også kaldet melanin, men kan også give forbrændinger, allergiske reaktioner og hudkræft. UVB-stråler findes hele året rundt.
UV-indeks
UV-indekset er med til at afgøre risikoen for at blive solskoldet ved at fastsætte solens ultraviolette-stråling. Jo større UV-strålingen, des bedre skal vi passe på, når vi bevæger os rundt i solens varme stråler. Solens UV-stråling er normalt højst midt på dagen, hvor solen står højst på himlen. Det anbefales derfor at bruge solbeskyttelse når klokken rammer 12 og indtil 15. Hvis du bevæger dig rundt i solen i dette tidsrum, er der stor risiko for at få solskader som solskoldning og soleksem.
