HUDTYPER

Det er vigtigt at identificere din hudtype, inden du vælger dine hudplejeprodukter. Vores lægeeksamineret hudterapeut, Clara Lykkegaard, har lavet en guide over de forskellige hudtyper, for at hjælpe dig med at bestemme din hudtype og sikre, at du får den rigtige hudplejebehandling.

Clara Lykkegaard

Lægeeksamineret hudterapeut

Kontakt Clara

NORMAL HUD

Den normale hud er i perfekt balance. Den producerer tilstrækkeligt med hudfedt til at holde sin beskyttende film intakt, og dens fugtprocent er normal.

KENDETEGN FOR NORMAL HUD:

  • Fedt- og fugtbalance samt talgproduktion er normal
  • Usynlige porer - dog ofte lidt omkring næsen
  • God og normal blodcirkulation
  • God og fast elasticitet
  • Frisk og sund kulør, glat og smidig

TØR HUD

Tør hud ses ofte ved personer over 25-30 års alderen, hvor der er mangel på naturligt hudfedt eller fugtprocenten er for lav. Dette får hudcellerne til at krympe og falde fra hinanden og kan ses som afskalning og ru pletter. Huden føles derfor tør og stram. Der findes både fugt-tør hud og fedt-tør hud, hvilket er to forskellige hudtyper.

KENDETEGN FOR TØR HUD:

FEDT-TØR HUD:

  • Manglende talgproduktion
  • Mangler fedt/olieholdlige cremer
  • Den syner sart, tynd og lidt rødlig
  • Små porer
  • Føles stram, tør, oppustet og spændt
  • Hurtig udviklende døde hudceller
  • Blodsprængninger kan forekomme
  • Mangel på beskyttelse

FUGT-TØR HUD:

  • Manglende fugtprocent
  • Mangler vand/fugt
  • Syner bleg og lys
  • Ofte lidt åbne porer ud mod kinderne
  • Føles stram og tør (især efter bad)
  • Huden skæller og har tørre/ru pletter
  • Tørheds linjer

FEDTET HUD

Den fedtede hud føles tung, skinnende og grå, hvilket også får den til at se usoigneret ud. Fedtafsondringen er konstant, og der produceres mere fedtstof, end der skal til for at beskytte huden. Poreåbningen udvides af det voldsomme pres fra talgafsondringen, hvilket kan føre til mørke "huller" i huden samt urenheder.

KENDETEGN FOR FEDTET HUD:

  • Skinnende hud
  • Åbne/store porer
  • Disponeret for urenheder
  • Føles tung
  • Nuancen er bleg, grå eller gullig
  • Dårlig blodcirkulation
  • Makeuppen striber ofte og kan ikke holde

SENSITIV HUD

Denne hud reagerer på alt hvad du gør. Den brænder og svier i kulde eller varme. Den føles altid stram og spændt, og har ru røde pletter. Den er ophævet og klør, og der kan være blodsprængninger på kinderne. Grunden til, at denne hud er sart er fordi nervespidserne ligger tæt på hudens overflade, og at overhuden er tyndere end i en normal hud. Hudtypen kendes også ved at pande og hals er meget rød.

KENDETEGN FOR SENSITIV HUD:

  • Reagere hurtigt og nemt overfor indre/ydre påvirkninger
  • Blusser på hals og decolté
  • Afgrænsede rødlige skjolder/plamager
  • Irritationsknopper
  • Huden hæver tit, klør og svir ofte
  • Føles tynd
  • Små porer

KOMBINERET HUD

Kombineret hud er den oftest sete hydtype, da ca. 60% har den. Den er normalvis fedtet i t-zonen, og tør på kinderne. Det kan dog også være omvendt, hvor den er tør i t-zonen og fedtet på kinderne. Grunden til den fedtede t-zone er fordi det er her, der er de fleste og største talgkirtler.

KENDETEGN FOR KOMBINERET HUD:

  • Fedtet/olieret t-zone
  • Tørre kinder
  • Åbne/store porer i t-zonen
  • Nemt eksponeret til urenheder i t-zonen
  • Kinderne føles sarte og lidt røde
  • Blodsprængninger kan forekomme på kinderne

MODEN (+40) HUD

Moden hud betegnes også som ældet hud og opdeles i tids- og lysatrofisk hud. Tidsatrofisk hud er ældet med tiden og har haft en normal ældningsproces. Hvorimod lyseatrofisk hud er ældet før tiden pga. solens skadelige UV-stråler, der nedbryder kollagen og elastin i huden. Andre faktorer har selfølgelig også spillet ind i moden hud såsom manglende hudpleje, søvn, rygning, alkohol og stress.

KENDETEGN FOR MODEN HUD:

  • Pigment forandringer
  • Tør/dehydreret hud
  • Blodsprængninger ud mod kinderne
  • Mangel på beskyttelse pga. lav talgproduktion
  • Føles stram og tør (især efter bad)
  • Fine linjer og rynker